User experience optimization isn’t just about what your product can do for users — it’s also about how your product makes people feel when they’re using it.
But from a business perspective, optimizing the user experience (UX) does much more than simply delight your users. Developing a better UX strategy today can save you time and money in the long run.
Formålet med en UX-strategi er at afstemme virksomhedsmål med produktdesign -og udvikling for at sikre, at hver kundeinteraktion er optimeret til et bestemt resultat. Ved at identificere brugernes behov og bygge et produkt, der henvender sig til dine kunder (snarere end omvendt), kan du fremstille produkter, der bedre svarer til dine kunders behov med færre fejlslagne forsøg (og færre udgifter!).
Fortsæt med at læse for at lære, hvordan – og hvorfor – du opbygger eller forbedrer en UX-strategi, som er effektiv for både dine brugere og din virksomhed.
Why UX strategy is good for business
For at afbalancere virksomhedsmål med brugervenlighed skal du udvikle en UX-strategi bygget på data fra den virkelige verden. Det vil sige, at dine UX-beslutninger skal være baseret på undersøgelser (herunder målinger, brugerinterviews, feedback og konkurrenceanalyse) samt virksomhedsmål og begrænsninger (som budget, projektomfang og hvordan produktet passer ind i virksomhedens større mission).
Jo mere, du kan reducere risikoen og erstatte antagelser med hårde fakta og kvantificerbare data, jo mindre tid og penge spilder du på at udvikle funktioner eller produkter, som brugerne faktisk ikke ønsker. Så i dag skal vi se på, hvordan du kan måle, kvantificere og optimere digitalt produkt-UX med en kombination af strategi, målinger, brugerfeedback og bedste praksis.
How to measure UX: Core KPIs for tracking success
When first deciding which key performance indicators (KPIs) to focus on, it helps to work backward from your end goals. Your metrics should be defined by your objectives. So, if you’re looking at the question of user experience optimization, start by observing user interaction with your product and identify any bottlenecks or roadblocks.
Then, once you know what the problem is, you can take a step back to see what can be done to streamline UX at that step. Some of the most common behavioral metrics you might look at to measure UX success include time on task, completion rates, error rates, adoption, and retention.
1. Average time on task
Denne KPI fortæller dig, hvor lang tid, det tager en bruger at udføre en bestemt opgave. Generelt kan det siges, at jo hurtigere brugere kan gennemføre en opgave, jo bedre er den samlede UX.
Hvis du vil have mere specifikke data om, hvordan kunderne bruger dit produkt, kan du overveje at opdele denne måling i to segmenter: Gennemsnitligt tidsforbrug på opgavegennemførsel i første forsøg og gennemsnitligt tidsforbrug på opgavefuldførelse ved gentagne forsøg.
Bemærk, at denne opdeling er særlig værdifuld for ensformige opgaver, som brugeren skal udføre ofte. Du ser ikke på første forsøg vs. gentagne forsøg, når du måler onboarding eller registrering, da hver bruger kun skal udføre hver af disse processer én gang. Men du kan måle, hvor lang tid det tager den gennemsnitlige bruger at gennemføre onboarding og foretage justeringer for at effektivisere processen så meget som muligt.
2. Task completion rate
Også kendt som “frekvens for opgaveudførsel” afslører denne måling, hvor stor en procentdel af brugerne, der gennemfører hvert trin i et brugerflow.
Det er nemmest at måle færdiggørelsesgraden for definerede opgaver, der har en åbenlys begyndelse og slutning. Hvis du for eksempel måler gennemførselsfrekvensen for registrering, er det tydeligt, når brugerne ikke gennemfører det, fordi de simpelthen afslutter appen, før de opretter deres konto.
Selvom denne måling ikke diagnosticerer et problem, giver den produktdesignere mulighed for at se, hvor brugerne har problemer. Det kan være, at brugerne opgiver ved forvirrende punkter, når der kræves for stor indsats, eller når det næste trin ikke er klart. En lav gennemførselsfrekvens signalerer, at du skal redesigne dette aspekt i din brugertilførsel.
3. Error occurrence rate
Frekvens for menneskelig fejlforekomst sporer, hvor ofte brugerne begår en fejl under en bestemt opgave. Måling af fejlprocent kan hjælpe dig med at forstå, hvor brugerne har problemer med dit produkt, hvilket kan bruges til fremtidige produktopdateringer og designbeslutninger.
Sporing af fejlfrekvens hjælper dig med at besvare spørgsmål som:
- Er der behov for bedre instruktion eller uddannelse?
- Er grænsefladen for kompliceret?
- Er der måder at forenkle opgaven på for at minimere eller endda forhindre, at der opstår almindelige fejl?
Ved at fremhæve almindelige fejl, som brugerne begår, kan du med denne måling se, hvordan softwaren eller platformen kan redesignes for at minimere fejlen. Hvis for eksempel brugere ofte begår fejl ved udfyldelse af en formular, kan det være, at felterne ikke tydeligt angiver, hvordan man formaterer de krævede oplysninger. Eller måske er formularen for lang, hvilket får brugerne til at springe over bestemte felter.
4. Adoption rate
Din generelle acceptfrekvens ser på antallet af nye brugere over en bestemt tidsperiode. Du bør dog også overveje at måle accept af nye funktioner, når du introducerer dem. Dette giver indsigt i, hvor hurtigt dit produkt bliver populært, eller hvor mange kunder, der prøver en ny funktion.
Hvis f.eks. ingen bruger en ny funktion, når den lanceres, kan der være et problem med dit navigationssystem eller et behov for bedre brugeruddannelse. På den anden side kan det være, at brugerne ikke ser funktionen som værdifuld, og at der måske ikke er behov for den.
5. Retention rate
Tilbageholdelsesfrekvensen måler, hvor stor en procentdel af brugerne fortsætter med at bruge dit produkt på lang sigt. Du kan beregne fastholdelse ved at sammenligne antallet af daglige aktive brugere med antallet af daglige nye brugere. Afhængigt af produktets livscyklus kan det være en god idé at måle fastholdelse i kohorter – det vil sige spore, hvor mange brugere der bevares over en periode på en uge, en måned, tre måneder, seks måneder osv.
At se på fastholdelsesfrekvensen hjælper med at identificere, hvilke funktioner der skal prioriteres, og afklare de bedste næste trin i din produktkøreplan. Hvis for eksempel folk får adgang til en ny funktion, så snart den er tilgængelig, men derefter aldrig bruger den igen, er det indlysende, at de er opmærksomme på funktionen, men enten ikke finder den nyttig eller behagelig at bruge.
How to quantify UX: Collecting user feedback
For at få det samlede billede af brugeroplevelsen skal du gå direkte til kilden. Indsamling af brugerfeedback hjælper med at kvantificere aspekter af brugeroplevelsen, der ikke kan spores automatisk – f.eks. hvad brugerne synes om dit produkt som helhed samt specifikke interaktioner og funktioner.
Målinger baseret på brugerfeedback kaldes ofte holdningsmæssige KPI'er, fordi de kvantificerer, hvordan en bruger har det med produktoplevelsen (snarere end blot hvordan interaktionerne udspiller sig).
1. Net promoter score
Net Promoter Score (NPS) søger at kvantificere UX med et grundlæggende spørgsmål: “Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale dette produkt til andre?” Svarene gives på en skala fra et til ti, der spænder fra slet ikke sandsynligt til ekstremt sandsynligt. Hvorvidt en bruger vil anbefale dit produkt eller din tjeneste eller ej, fortæller dig ikke kun, om de planlægger at fortsætte med at bruge det, men om de er glade nok for det til at promovere dit produkt på egen hånd.
2. Customer satisfaction
I lighed med NPS er beregning af din kundetilfredshedsscore (CSAT) en hurtig måde at kvantificere brugeroplevelsen på. Du skal blot spørge brugerne, hvor tilfredse de er med produktet, og få dem til at vælge en af fem muligheder, der spænder fra meget utilfreds til meget tilfreds. Svar tildeles typisk en værdi ud af 100, og din gennemsnitlige CSAT-score vises som en procentdel.
Du kan indsamle data til din CSAT-score under brugerinterviews eller gennem onlineundersøgelser. Hvis du hellere vil kontakte brugerne, mens de aktivt bruger produktet, kan du planlægge en popup, der skal vises efter to eller tre vellykkede opgaver eller interaktion, der spørger “Hvor sandsynligt er det, at du anbefaler dette til en ven?”
For at få mere nuancerede resultater kan du overveje at måle CSAT på forskellige punkter i brugeroplevelsen for at få en bredere forståelse af, hvordan brugerne har det, mens de bruger produktet. For eksempel kan nye brugere svare anderledes lige når de har tilmeldt sig, eller når de gennemfører onboarding, end brugere, der har brugt produktet i flere måneder.
3. System usability scale
Systemets brugervenlighedsskala (SUS, System Usability Scale) involverer et spørgeskema, der hjælper produktdesignere med at kvantificere, hvor nemt deres produkt er at bruge, og hvor vellykket det udfører dsine funktioner. Det oprindelige SUS-spørgeskema, der blev lavet af John Brooke i 1986, beder brugerne om at bedømme en række udsagn på en skala fra et til ti.
Med udsagn, der spænder fra “Jeg fandt dette produkt unødigt komplekst” til “Jeg forestiller mig, at de fleste ville lære at bruge denne software hurtigt”, er SUS designet til at afdække brugernes følelser om et produkts brugeroplevelse, funktioner og grænseflade. Du kan udføre brugerinterviews og tale med dem over telefonen eller sende spørgeskemaet via e-mail.
How to optimize UX: Best practices for modern digital products
Når det gælder optimering af brugeroplevelsen, er der flere slags bedste praksis, som du skal huske på, når du designer grænsefladen, udvikler funktioner og planlægger din fremtidige produktkøreplan. At følge disse bedste fremgangsmåder vil hjælpe dig med at løfte brugeroplevelsen og forhåbentlig skubbe dine adfærdsmæssige og holdningsmæssige KPI'er i den rigtige retning.
1. Intuitive interface
Brugeroplevelsen er mere end blot hvordan kunderne bruger dit produkt, og hvilke fordele, det giver. UX handler også om hvor nemt, de kan få mest muligt ud af dit produkt eller din tjeneste. For digitale løsninger spiller brugergrænsefladen og informationsarkitekturen en stor rolle for, hvor nemt eller svært et produkt er at lære at bruge.
En nem måde at forenkle brugerinteraktioner og reducere fejlmargener på er at designe produkter til at udfylde dokumenter og formularer på forhånd, når det er muligt, med brugerdata, der tidligere er indtastet og gemt (funktioner som dette er det, der hjalp Instacart med at onboarde leverandører 270 % hurtigere!).
2. Appropriate onboarding flow
En stejl indlæringskurve eller vanskelig onboarding-proces kan koste dig brugere, før de overhovedet har oplevet det fulde potentiale i dit produkt. I mange tilfælde kan den indledende indlæringskurve reduceres ved at forenkle registrering og implementering. For mere komplekse produkter, der ikke med rimelighed kan forenkles uden at fjerne kernefunktioner, kan du oprette en mere detaljeret onboarding-proces, så du kan uddanne brugerne fra start.
3. Single Sign-On capabilities
Enkeltlogon er praktisk og reducerer problemer ved at give brugerne adgang til flere værktøjer eller funktioner fra én konto. Dette skaber ikke kun en mindre besværlig brugeroplevelse på tværs af platforme, men det forhindrer også unødvendig frustration, gør adgangskodeadministration nemt og resulterer i færre anmodninger om nulstilling af adgangskode.
4. Premium branding integrations
Premium branding offers a user-friendly alternative to offsite portals and third-party logins. Redirecting users to a third-party login page disrupts the UX, complicates the user flow, and makes the entire process of using your product feel like it requires more effort.
Plus, sending users away from your platform or website takes away from your brand. By offering premium branding experiences to your users, you’re creating a seamless UX and benefiting your brand image by keeping users within your ecosystem.
See for yourself how slick premium branding can be with this example of Dropbox Sign’s signer page in action.
5. Mobile-friendly design
In this day and age, the importance of creating mobile-friendly (if not mobile-first) products is a given. Your users have come to expect modern digital products that work seamlessly across multiple devices and screen sizes. From a UX perspective, the ability to access your platform anytime, anywhere creates one less point of friction that could interrupt a positive experience.
6. Scalable systems
Ikke alene er de bedste digitale produkter nemme at komme i gang med, de er også bygget til at håndtere stigende efterspørgsel, efterhånden som brugernes behov skaleres.
Når du designer eller opdaterer din software eller dit produkt, skal du se på værdien af at tilbyde samarbejdsfunktioner og synkronisering på tværs af platforme, der kan give flere brugere adgang til delte oplysninger. Dette er især relevant, når du designer til eksterne teams og B2B-målgrupper.
Is your customer experience competition-ready?
I en verden, hvor de fleste virksomheder konkurrerer på kundeoplevelse, men hvor få kunder siger, at virksomhederne faktisk leverer værdifulde oplevelser, håber vi, at disse 14 strategier, målinger og bedste praksis hjælper dig med at opbygge en UX-strategi, der er virkelig effektiv for både brugere og medarbejdere.
Hold dig opdateret
Thank you!
Thank you for subscribing!